Verb Inflexions for onblæstan

onblæstan (v.), to break in.

Infinitive: onblæstan
Inflected infinitive: tō onblæstenne
Present participle: onblæstende
Past participle: onblæsted

  Singular Plural
  First person Second person Third person  
Present Indicative ic onblæste þū onblæstst hit onblæstþ hīe onblæstaþ
Present Subjunctive ic onblæste þū onblæste hit onblæste hīe onblæsten
Preterite Indicative ic onblæste þū onblæstest hit onblæste hīe onblæston
Preterite Subjunctive ic onblæste þū onblæste hit onblæste hīe onblæsten
Imperative   onblæst   onblæstaþ


Perform another search