Verb Inflexions for onblæstan
onblæstan (v.), to break in.
Infinitive:
onblæstan
Inflected infinitive:
tō onblæstenne
Present participle:
onblæstende
Past participle:
onblæsted
|
Singular |
Plural |
|
First person |
Second person |
Third person |
|
Present Indicative |
ic onblæste |
þū onblæstst |
hit onblæstþ |
hīe onblæstaþ |
Present Subjunctive |
ic onblæste |
þū onblæste |
hit onblæste |
hīe onblæsten |
Preterite Indicative |
ic onblæste |
þū onblæstest |
hit onblæste |
hīe onblæston |
Preterite Subjunctive |
ic onblæste |
þū onblæste |
hit onblæste |
hīe onblæsten |
Imperative |
|
onblæst |
|
onblæstaþ |
Perform another search