Verb Inflexions for wealdan
wealdan (v.), to rule.
Infinitive:
wealdan
Inflected infinitive:
tō wealdenne
Present participle:
wealdende
Past participle:
wealden
| |
Singular |
Plural |
| |
First person |
Second person |
Third person |
|
| Present Indicative |
ic wealde |
þū wielst |
hit wielt |
hīe wealdaþ |
| Present Subjunctive |
ic wealde |
þū wealde |
hit wealde |
hīe wealden |
| Preterite Indicative |
ic wēold |
þū wēolde |
hit wēold |
hīe wēoldon |
| Preterite Subjunctive |
ic wēolde |
þū wēolde |
hit wēolde |
hīe wēolden |
| Imperative |
|
weald |
|
wealdaþ |
Perform another search