Verb Inflexions for sprecan
sprecan (v.), to speak.
Infinitive:
sprecan
Inflected infinitive:
tō sprecenne
Present participle:
sprecende
Past participle:
sprecen
| |
Singular |
Plural |
| |
First person |
Second person |
Third person |
|
| Present Indicative |
ic sprece |
þū spricst |
hit spricþ |
hīe sprecaþ |
| Present Subjunctive |
ic sprece |
þū sprece |
hit sprece |
hīe sprecen |
| Preterite Indicative |
ic spræc |
þū spræ_ce |
hit spræc |
hīe spræ_con |
| Preterite Subjunctive |
ic spræ_ce |
þū spræ_ce |
hit spræ_ce |
hīe spræ_cen |
| Imperative |
|
sprec |
|
sprecaþ |
Perform another search