Verb Inflexions for onhebban
onhebban (v.), to exalt.
Infinitive:
onhebban
Inflected infinitive:
tō onhebbenne
Present participle:
onhebbende
Past participle:
onhafen
| |
Singular |
Plural |
| |
First person |
Second person |
Third person |
|
| Present Indicative |
ic onhebbe |
þū onhæfst |
hit onhæfþ |
hīe onhebbaþ |
| Present Subjunctive |
ic onhebbe |
þū onhebbe |
hit onhebbe |
hīe onhebben |
| Preterite Indicative |
ic onhōf |
þū onhōfe |
hit onhōf |
hīe onhōfon |
| Preterite Subjunctive |
ic onhōfe |
þū onhōfe |
hit onhōfe |
hīe onhōfen |
| Imperative |
|
onhebb |
|
onhebbaþ |
Perform another search