Verb Inflexions for forniman
forniman (v.), to remove.
Infinitive:
forniman
Inflected infinitive:
tō fornimenne
Present participle:
fornimende
Past participle:
fornumen
| |
Singular |
Plural |
| |
First person |
Second person |
Third person |
|
| Present Indicative |
ic fornime |
þū fornimst |
hit fornimþ |
hīe fornimaþ |
| Present Subjunctive |
ic fornime |
þū fornime |
hit fornime |
hīe fornimen |
| Preterite Indicative |
ic fornōm |
þū fornōme |
hit fornōm |
hīe fornōmon |
| Preterite Subjunctive |
ic fornōme |
þū fornōme |
hit fornōme |
hīe fornōmen |
| Imperative |
|
fornim |
|
fornimaþ |
Perform another search