Verb Inflexions for ofgiefan
ofgiefan (v.), to abandon.
Infinitive:
ofgiefan
Inflected infinitive:
tō ofgiefenne
Present participle:
ofgiefende
Past participle:
ofgiefen
|
Singular |
Plural |
|
First person |
Second person |
Third person |
|
Present Indicative |
ic ofgiefe |
þū ofgiefst |
hit ofgiefþ |
hīe ofgiefaþ |
Present Subjunctive |
ic ofgiefe |
þū ofgiefe |
hit ofgiefe |
hīe ofgiefen |
Preterite Indicative |
ic ofgeaf |
þū ofgēafe |
hit ofgeaf |
hīe ofgēafon |
Preterite Subjunctive |
ic ofgēafe |
þū ofgēafe |
hit ofgēafe |
hīe ofgēafen |
Imperative |
|
ofgief |
|
ofgiefaþ |
Perform another search