Verb Inflexions for wiþsecgan
wiþsecgan (v.), to renounce.
Infinitive:
wiþsecgan
Inflected infinitive:
tō wiþsecgenne
Present participle:
wiþsecgende
Past participle:
wiþsægd
|
Singular |
Plural |
|
First person |
Second person |
Third person |
|
Present Indicative |
ic wiþsecge |
þū wiþsægst |
hit wiþsægþ |
hīe wiþsecgaþ |
Present Subjunctive |
ic wiþsecge |
þū wiþsecge |
hit wiþsecge |
hīe wiþsecgen |
Preterite Indicative |
ic wiþsægde |
þū wiþsægdest |
hit wiþsægde |
hīe wiþsægdon |
Preterite Subjunctive |
ic wiþsægde |
þū wiþsægde |
hit wiþsægde |
hīe wiþsægden |
Imperative |
|
wiþsæg |
|
wiþsecgaþ |
Perform another search